Fritid Sundhed Omsorg & Social
Video KOL
165 views
View transcript
I Esbjerg Kommune tilbydes telemonitorering til borgere med KOL. Telemonitorering er, at du som borger måler dine værdier i eget hjem, og sender dem ind via en tablet, smartphone eller PC til en sygeplejerske i Telemedicinsk Center Målingerne som du indsender kan være iltmætning og puls, og besvarelse omkring spørgsmål om oplevede symptomer. Sygeplejerskerne i Telemedicinsk Center sidder to gange i ugen og vurderer dine målinger. Hvis dine målinger giver anledning til bekymring, vil du blive kontaktet af en sygeplejerske, der kan hjælpe dig med råd og vejledning. Kommunikationen kan også foregå via en beskedfunktion på hjemmesiden. På hjemmesiden finder du også et informationsmodul. Inde på informationsmodulet kan du finde information om KOL, og emner der vedrører sygdommen. Det kan f.eks. være gode råd, hvis du har KOL og alt sammen med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. KOL er en kronisk sygdom. Det betyder, at hvis du får konstateret KOL, skal du leve med sygdommen resten af livet. Heldigvis er det muligt at bremse sygdommens udvikling. Dette kan du gøre, ved at stoppe med at ryge, tage den rette medicin og være aktiv i din hverdag. Når man har KOL, kan man opleve at få det der hedder KOL-forværring. Det er en tilstand, hvor din KOL blusser op, udover den normale variation der kan være fra dag til dag. Man vil typisk opleve en forværring ved, at man ikke længere kan klare de aktiviteter, som man normal kan klare. Man vil eventuel også opleve mere hoste, mere åndenød, mere slim, som også typisk vil skifte farve til gul eller grøn. Hvis du kender tegnene på forværring, kan du i milde tilfælde selv behandle forværringen. Sygeplejerskerne kan her hjælpe dig med, at blive opmærksom på en forværring i et tidligt stadie. Ud fra dine indsendte målinger. Og formålet er på den måde, at forebygge at symptomerne bliver for slemme. Hvis man lever med KOL, er det særlig vigtigt at træne sit åndedræt. Det kan også gøre det nemmere at håndtere evt. åndenød. Der findes mange teknikker og øvelser til at gøre vejrtrækningen bedre. På vores hjemmeside er der nogen videoer med eksempler på åndedrætsøvelser, man med fordel kan lave derhjemme.