My videos
BESAT Esbjerg 43 udgave1.mp4
62 views
Film om undervisningstilbuddet i BESAT - Esbjerg 1943
Det kombinerede historiske værksted og udstillingen BESAT – Esbjerg 1943 ligger på Esbjerg Museum, og et besøg her giver eleverne mulighed for på praktisk vis at indleve sig i Besættelsestidens hverdagsliv og dilemmaer.
Undervisningen foregår i de rekonstruerede miljøer (dagligstue, køkken, vaskehus, modstandskælder, tilflugtsrum og baggård), og ud over det praktiske arbejde indgår fortællinger, fotos og film.
Tilbuddet i henvender sig primært til 6.-8. klasse.
View transcript
Velkommen til MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring på Esbjerg Museum. Her har vi et undervisningstilbud til 6.-8. klasse, hvor eleverne lærer om, hvordan var det under besættelsen i Esbjerg. Dagen begynder med, at eleverne introduceres til de rum, som de senere skal arbejde praktisk i, og til de fire personer, som beboer rummene, og som hver har sit personlige dilemma, som knytter an til hverdagen under besættelsen. En af de personer, som har et dilemma, som eleverne skal hjælpe med at løse, er fiskeeksportør Jørgen Hansen. Han har tjent rigtig, rigtig gode penge under den her krig, og nu er han i tvivl, om han skal fortsætte og udvide sin forretning, fordi samtidig er han jo med til at understøtte den tyske krigsmaskine. Hvad er rigtigt? Hvad er forkert? Efter eleverne har fået en introduktion til dagens forløb og vores fire fiktive hovedpersoner, så samler vi dem og får en snak om, hvad de ved om besættelsestiden. Og den viden, det er selvfølgelig ud fra det, de har forberedt hjemmefra, inden de kommer hertil. Og det er jo ud fra film, det er billeder, og de har måske snakket med familiemedlemmer. Alt sammen prøver vi at samle og få et billede af, hvordan det kan have været at leve under besættelsen, dels i Danmark, men selvfølgelig også i Esbjerg. Den første opgave går ud på, at hver gruppe får en tre-fire billeder fra den her tidsperiode, og til hvert billede er der en lille tekst. Så gør I et valg, så siger I, vi har tre historier. Vi skal have den historie frem, som I kendte mindst til, måske aldrig havde hørt om. Men vi går meget op i, at I alle sammen deltager, sådan at man ligesom fordeler tingene i sin gruppe. Vi viser eleverne en film om besættelsestiden i Esbjerg. Vi viser dem og fortæller dem i filmen om kilder, der har nogle øjenvidende beretninger fra skolegang i Esbjerg. Hvordan har det været at være her under luftalarmer? Simpelthen for at give dem et billede af, at Esbjerg har set anderledes ud under den her besættelse. Så er det tid til, at eleverne skal introduceres til de rum, som de senere skal lave værkstedsarbejde i. Hvert rum beboes af en dilemmaperson. Undervejs bliver eleverne også opmærksomme på, at der er et tilflugtsrum, hvor man skal skynde sig hen til, hvis luftalarmen den lyder. Når man hører luftalarmen, så skal man skynde sig lidt og i tilflugtsrummet. Tilflugtsrum, beskyttelsesrum har været utrolig vigtige i Esbjerg, fordi Esbjerg er det sted i Danmark, der har allerflest luftalarmer frem til 1943. Når eleverne sidder dernede, så prøver vi at give dem den stemning, der kan have været under et luftangreb. Under deres besøg her på Esbjerg Museum konfronteres eleverne med en række menneskelige dilemmaer, vi har hentet fra besættelsesårene. Det handler for eksempel om, hvordan man lever i en mangelvaretid, og om man skal gå på den sorte børs. De dilemmaer er vist via en række kilder og genstande fra museet, og det hjælper eleverne med at kvalificere deres bud på en løsning af dilemmaerne. Praktisk arbejde fylder meget i alle MYRTHUEs tilbud. Her på museet arbejder vi i værksteder. Værkstederne er fordelt på drengaktiviteter og pigeaktiviteter. Drengene får rafhuer på, og pigerne får et forklæde og tørklæde på. Det, at vi giver dem et stykke tøj på, det gør, at de bedre kan leve sig ind i rollen og leve sig ind i arbejdet. Og alt det her med værkstedsarbejde og det at være praktisk og sådan noget, det er jo med til, håber vi, at styrke elevernes historiske empati, sådan at man bedre kan leve sig ind i, hvordan det kan have været at være i Esbjerg anno 1943. I dag har vi besøg af en 8. klasse, men tilbuddet gælder også 6. og 7. og så laver vi nogle tilpasninger. Hele forløbet er beskrevet på ude.nu, og her finder man også mange forslag til gode forberedelsesmaterialer. 8. klassen er her, fordi de har arbejdet med historiekanonpunktet omkring samarbejdspolitikkens ophør. Men samtidig har de arbejdet med kilder, og de har også bevæget sig inden for emnet omkring historiebrug. Vi regner med, vi tror, at når man arbejder med dilemmaer og man arbejder praktisk, så opnår man det, som kaldes historisk empati. Eleverne i bedste fald vil også opdage, at den vurdering, man har af et dilemma, er meget farvet af den samtid, man kommer fra. Og det er jo der, den store udfordring er for en historielærer. Vi håber også, at de opnår at finde ud af, at mennesker er både historieskabte, men også er med til selv at skabe historie ved de valg, de gør i deres liv. Samarbejdet mellem Sydvestjyske Museer og MYRTHUE er faktisk banebrydende, også på landsplan. Vi er nogle af de første, som helt fra grunden af har lavet en udstilling og et historisk værksted sammen, hvor vi bringer formidlingskompetencer fra Myrthue og forskningskompetencer og genstande og kilder fra Sydvestjyske Museer i spil sammen. En vigtig grund til, at vi har kunnet lykkes med det her undervisningstilbud, det er, at vi i Esbjerg Kommune er så heldige, at vi har en meget, meget tæt forbindelse mellem undervisningsverdenen og historieforskningsverdenen.