Mandø har været igennem et borgerdrevet byfornyelsesprojekt, der har haft til formål at skabe interesse for øens bygningsarv og kultur og anspore til en forskønnelse af denne, og herved skabe muligheder for attraktive levevilkår, øget bosætning og erhvervsudvikling på Mandø.
Projektet har været udført i samarbejde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Mandø Fællesråd og Esbjerg Kommune, og har resulteret i en renovering af Mandø Brugs som et konkret eksempel, oplæg til samarbejdsmuligheder på øen, en Mandø-Vejledning om bygningsrenovering med en høj grad af borgerinddragelse og videndeling, der skal sikre byforskønnelse og bevidsthed herom for fremtiden.